Faldulykker på foreningens areal ender hos bestyrelsen. Her får I overblik over reglerne, erstatningsrisikoen og markedsprisen, så I kan vælge løsning, før den første frost kommer.
Forestil dig formanden for en andelsboligforening, der klokken 06.30 en frostmorgen får en besked fra en nabo: »Der er en, der er faldet på trappen til nr. 7.« Ingen har strøet. Ingen har tjekket vejrudsigten. Og spørgsmålet melder sig med det samme: Hvem har ansvaret? Svaret afgør, hvordan snerydning i boligforeningen skal tilrettelægges, og hvad den ender med at koste.
Kort svar: I en andelsboligforening eller ejerforening er det foreningen som grundejer, der hæfter for snerydning og glatførebekæmpelse. En aftale med et firma flytter udførelsen, men ikke ansvaret. Tidsfristen fastsættes i kommunens regulativ og kræver ofte, at der er ryddet inden kl. 7 på hverdage. Der findes ingen officiel standardpris, men udbydernes »fra«-priser for mindre foreninger lå i 2025/26 typisk på ca. 10.900-18.900 kr. pr. sæson eller ca. 225-475 kr. pr. udkald.
Trin 1: Hvem hæfter for snerydning i boligforeningen?

Det korte svar er: foreningen selv. I en andelsboligforening er det foreningen, der ejer grunden, og derfor ligger snerydningspligten hos den. Den omfatter indkørsler, trapper, fortove, stier med offentlig adgang og fjernelse af sne og istapper fra tagene. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) formulerer det knapt: »Foreningen er erstatningspligtig, hvis der opstår faldskader.«
I ejerforeninger er opgaven skrevet direkte ind i normalvedtægten fra 2020. Den lægger forsikringer samt renholdelse og snerydning af fællesarealer ind under bestyrelsen. Ejerforeningen er ansvarlig for skader på personer eller ting, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, renholdelse og snerydning af grunden.
Bestyrelsesmedlemmerne kan også komme i klemme. Et medlem kan blive erstatningsansvarligt for en tabsforvoldende disposition, hvis den kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Det er ikke hverdagskost, og der er ingen grund til at gøre det dramatisk. Men en bestyrelsesansvarsforsikring skal netop sikre medlemmerne mod personlig økonomisk skade ved fejl i bestyrelsesarbejdet, og normalvedtægten nævner den som en mulighed.
Et firma flytter arbejdet, ikke ansvaret

Det er fristende at tro, at problemet er løst, når en leverandør har underskrevet en aftale. Det er det ikke. Højesteret har slået fast, at en grundejer godt kan aftale vintervedligeholdelse med en grundejerforening. Det fritager ikke grundejeren for ansvar over for den, der kommer til skade, men det giver et regreskrav. Det er en nærliggende slutning, at det samme gælder, når foreningen bruger en professionel leverandør: Foreningen hæfter udadtil, og aftalen er grundlaget for at kræve pengene tilbage.
Trin 2: Hvad kræver kommunen af jer?
Reglerne om vintervedligeholdelse af offentlige veje og stier står i vejlovens kapitel 8. Grundejere, hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til en offentlig vej eller sti, skal renholde, snerydde og glatførebekæmpe fortov og sti ud for ejendommen. Trapper til ejendommen skal altid ryddes og saltes.
Pligten kan højst omfatte 10 meter af de fortovs- og stiarealer, der ligger nærmest ejendommen, målt fra belægningskant. Ligger foreningen på et hjørne, gælder pligten alt fortov eller sti i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. I praksis betyder det, at fortovet skal ryddes hele vejen rundt. Mere om grundejerens pligt og om, hvem der hæfter, står i vores gennemgang af reglerne for snerydning.
Hvornår skal sneen være væk?
Her er der ingen national regel. Hver kommune har sit eget regulativ. Ærø Kommune skriver for eksempel, at fortov og sti skal ryddes »snarest muligt efter snefald« i færdselskrævende omfang. ABF skriver, at det i praksis betyder ryddet inden kl. 7 på hverdage og lørdage og inden kl. 8 på søn- og helligdage. DEAS, der rådgiver foreningsbestyrelser, peger på tidsrummet 07.00-22.00, og en advokatside nævner 08.00-22.00 på søndage. Der er altså ikke ét fast klokkeslæt, og derfor bør bestyrelsen læse regulativet i sin egen kommune.
Rydder I ikke, kan kommunen give påbud. Følger foreningen ikke påbuddet, kan kommunen som vejmyndighed udføre arbejdet for foreningens regning efter vejlovens §§ 69 og 87.
Når vejen er privat
Bor I i en grundejerforening med private fællesveje, er reglen enkel og lidt hård: Kommunen rydder hverken private fællesveje eller andre private veje. Ansvaret for kørebanen ligger hos grundejeren eller grundejerforeningen. Det glemmes let, når tankerne kredser om fortovet.
Trin 3: Hvad siger jeres vedtægter og husorden?
En dom fra Højesteret i 2016 (UfR 2016.3327H) viser, hvor meget vedtægterne kan veje. En person var faldet på en privat fællesvej uden glatførebekæmpelse og blev skadet. Byretten og Vestre Landsret fandt grundejeren erstatningsansvarlig. Sagen i Højesteret handlede især om, hvorvidt grundejerforeningen skulle friholde grundejeren. Det skulle den: Både lokalplanen og vedtægterne sagde, at grundejerforeningen skulle forestå snerydning og glatførebekæmpelse. Grundejeren slap derfor for at betale.
Dommen viser, at en forenings vedtægter eller en lokalplan kan gøre foreningen til den, der hæfter. Bestyrelsen skal med andre ord kende sine egne papirer.
Husordenen vedtages typisk med simpelt flertal på generalforsamlingen og kan ændres lettere end vedtægterne, men den kan aldrig tilsidesætte dem. Står der i vedtægterne, at foreningen sørger for fælles snerydning, er det derfor tvivlsomt, om en husorden kan ændre det. En advokat vurderer, at en ændring af en vedtaget fælles snerydning skal besluttes som vedtægtsændring og ikke i husordenen. Få en advokat til at se på jeres vedtægter, inden generalforsamlingen stemmer. I almene boliger er det afdelingsmødet, der fastsætter husordenen.
Trin 4: Skal beboerne rydde selv, eller skal I have en fast aftale?
Mange foreninger starter med en turnusordning, hvor andelshaverne skiftes til at rydde. ABF anbefaler, at ordningen er frivillig, og at organiseringen fastlægges på en generalforsamling. Kan det ikke lade sig gøre, kan foreningen få et firma til at rydde sne.
Nogle ordninger er enkle. I en ejerforening på Sabroesvej i Helsingør står det i ordensreglerne, at der skal ryddes foran ejendommen på trapper og på fortovet rundt om hjørnet ned til lygtepælen. Det er alles ansvar, og i cykelkælderen står der snerydningsmateriel og salt. Det fungerer, så længe alle er hjemme. Men reglerne siger intet om ferie, sygdom eller nattefrost klokken fire.
En ældre sag viser, hvor hurtigt det kan knibe. I en andelsboligforening med 10 boliger (ca. 2008) udsendte bestyrelsen en snerydningsplan, fordi der skulle ydes et bidrag til den lovpligtige snerydning på fælles arealer. To boliger afviste at deltage. Bestyrelsen pegede på risikoen for faldulykker og erstatningskrav mod foreningen. Casen er gammel, men problemet kender enhver bestyrelse: Frivillighed holder kun, indtil nogen siger fra.
Trin 5: Hvad bør en snerydningsaftale indeholde?
Der er ingen officiel skabelon, men der er en række punkter, som vi anbefaler at få på plads. Tag dem som en anbefaling, ikke som et krav.
Et arealkort. Skriv præcis, hvad der skal ryddes: trapper, fortove, stier, indkørsler, parkering og eventuelle private fællesveje. Uden et kort risikerer I at diskutere, om gårdens bagindgang var med.
Udkaldstider. Aftal, hvornår der skal være ryddet. Når kommunen kræver klar bane tidligt, skal aftalen kunne følge med. Hos Vinterservice er målet ryddet til kl. 7.00 eller hurtigst muligt efter snefald, og udkaldet er automatisk, baseret på DMI-data, Vejdirektoratets meldinger og egne analyser.
Saltning. Sne er kun halvdelen af problemet. Saltning og glatførebekæmpelse af fortove, stier og indkørsler skal stå sort på hvidt, så der ikke opstår tvivl om, hvem der strør efter frostnatten. Spørg også til, hvilket salt der bruges, hvis I har børn og kæledyr på arealet.
Beviset, forsikringen og beredskabet
Dokumentation. Sker der en ulykke, skal I kunne vise, hvad der blev gjort, og hvornår. Før- og efterbilleder af hver opgave og GPS-registrering kan gøre forskellen i en forsikringssag. Vinterservice leverer det via WinterManager.
Forsikring og ansvar. Husejeransvaret dækker erstatningsansvar for skader på personer eller ting, for eksempel fra istapper eller manglende snerydning. Dækningen afhænger dog af den konkrete police, så tjek med forsikringsselskabet, at der er dækning for den type skade. Spørg også leverandøren, hvilken ansvarsforsikring firmaet har.
Beredskab og information. Læg ikke ansvaret på en vicevært, der kun har arbejdstid 7-15 på hverdage. Sneen følger ikke fyraften. Lav en plan for, hvem der har ansvaret hvornår, og fortæl beboerne, hvem der rydder, og hvornår. Overvej også at stille snerydningsmateriel og salt til rådighed for dem, der færdes uden for tidsrummene.
Trin 6: Hvad koster snerydning i en boligforening?
Der findes ingen officiel prisstatistik. Alle tal herunder er markedsskøn fra udbydernes egne prissider i 2025/26 og er ikke Vinterservices egne priser. Det er desuden »fra«-priser, ikke gennemsnit.
- Sæsonpris for en mindre boligforening, et vejlaug eller en erhvervsejendom: typisk ca. 10.900-18.900 kr. pr. sæson, med startpunkter omkring 12.000-13.500 kr. En mindre boligforening med ca. 50 meter fortov kan komme fra ca. 13.500 kr. pr. sæson.
- Pr. udkald: ca. 225-475 kr. pr. gang for små og mellemstore arealer.
- Pr. kvadratmeter: typisk ca. 15-35 kr. pr. m² pr. sæson for almindelige flader og op til ca. 50 kr. for komplicerede arealer med mange forhindringer.
- Timepris: ca. 350-650 kr., hvis tilbuddet er regnet i timer.
Samlet ender det i tre prismodeller: en fast sæsonpris, betaling pr. udkald og beredskab plus pris pr. gang. Den faste pris giver et budget, I kan lægge ind i regnskabet, uanset hvor mange gange det sner. Vinterservice tilbyder både sæsonaftale til fast pris for hele vinteren og betaling pr. udkald. Se priser og vinteraftaler.
Trin 7: Sådan får I tilbud, I kan sammenligne
Fejlen i en tilbudsrunde er ofte, at hvert firma prissætter sin egen opgave. Så kan tallene ikke sammenlignes. Bed derfor alle om tilbud på det samme arealkort, de samme tidspunkter og den samme dokumentation, og spørg til saltning, forsikring og opsigelsesvilkår. Det lyder omstændeligt, men det sparer en del bestyrelsesmøder.
Hos Vinterservice gennemgår en sælger foreningens arealer og sender et tilbud. Så bygger tilbuddet på jeres faktiske fortove, trapper og parkeringspladser og ikke på et skøn.
Fem fejl, der får bestyrelser til at stå uden dækning
Den første fejl er en uklar ansvarsfordeling. Når ingen ved, hvem der har ansvaret den kolde søndag, er svaret ofte: ingen.
Næste fejl vokser ofte ud af en god idé: den frivillige ordning uden plan B. Den virker, til der er ferie, sygdom eller en nabo, der siger fra, og så står foreningen uden rydning.
Så er der husordenen, som bruges til noget, der kræver en vedtægtsændring. Beslutningen kan vise sig at være uden virkning, netop når der opstår en sag. Forsikringen, som ingen har tjekket, er den fjerde: Et husejeransvar hjælper kun, hvis policen faktisk dækker faldskader og istapper.
Og så er der beviset. Uden fotos, tidspunkter og logs står foreningen svagt, hvis nogen hævder, at der var glat.
Ofte stillede spørgsmål
Kan boligforeningen bruge servicefradraget til at betale for snerydning? Nej, servicefradraget gælder kun private grundejere, ikke foreninger.
Er foreningen ansvarlig, når det vælter ned med sne, og rydning er nytteløs? Nej. Når det vælter ned, kan rydning være nytteløs, og sker der skader i den situation, er grundejeren ikke erstatningsansvarlig. Det betyder ikke, at I kan lade være med at rydde, når snefaldet stilner af.
Hvornår giver det mening at få professionel hjælp?
Turnus og husorden slår ikke længere til, når foreningen har mange opgange, når beboerne ofte er væk, når I har brug for dokumentation, eller når kommunen kræver rydning inden kl. 7. Så er en fast aftale for snerydning i boligforeningen den mest pålidelige løsning.
Vinterservice har døgnberedskab 24/7 hele vinteren, lovpligtig ansvarsforsikring hos Lokal Forsikring og mere end 800 adresser i over 35 områder og byer. Nye kunder får 100 % tilfredshedsgaranti og kun 1 måneds opsigelse, så I kan prøve det af uden at binde jer langt. Se priser og vinteraftaler, læs om snerydning for boligforeninger og ejendomme, eller ring på +45 70 20 90 79. I kan også skrive til info@vinterservice.dk eller bruge kontaktsiden. Så kommer vores sælger forbi, gennemgår jeres arealer og sender et tilbud, inden frosten når frem.




