DMI har droppet sæsonprognosen, og meteorologerne trækker i hver sin retning. Her er overblikket over vinteren 2026/27 og det ansvar, du har som grundejer, uanset hvad vejret gør.

Sne i 2026 kan sagtens komme bag på dig. Forestil dig en januarmorgen klokken 06.30. December har været så mild, at sneskovlen for længst er gemt væk i skuret, men nu er trappen hvid, og fortovet under sneen er blankt af is. Det er ikke taget ud af luften. Sidste vinter var december den tredjevarmeste siden 1874, og alligevel lå der sne fra 2. januar til 27. februar.

Kort svar: Der findes i dag ingen officiel prognose, der kan love sne i december 2026, for DMI har stoppet både månedsprognosen og sæsonprognosen. TV 2 Vejr vurderede den 14. november 2026, at en hvid jul er »langt fra usandsynlig«, men at det er usikkert, om december bliver rigtig kold. Sidste vinter (2025/26) havde 30,9 snedækkedøgn mod en klimanormal på 18,6. Pligten til at rydde og salte følger af kommunens regler og din ejendom, ikke af hvor meget det sner.

Opdateret 17. november 2026

Kommer der sne i 2026? Det er for tidligt at love noget

Tidligere kunne du slå op i DMI’s månedsprognose. Det kan du ikke længere. DMI har valgt at stoppe både månedsprognosen og sæsonprognosen, og indtil årsskiftet blev sæsonprognosen lavet én gang om måneden. Der findes derfor ikke en officiel langtidsprognose for vinteren 2026/27.

Baggrunden er statslige besparelser. DMI skulle finde omkring 3,5 mio. kr. i 2025, og kravet stiger til cirka 18 mio. kr. frem mod 2030. Ole O. Kristensen, enhedsleder i DMI’s afdeling Vejr og Varsler, har sagt det sådan: »Vi kommer ikke uden om at skulle spare.«

Men tabet skal ikke overdrives. DMI har selv beskrevet sæsonprognoser som mere eksperimentelle, fordi der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem. Selv da prognoserne fandtes, var de altså et usikkert bud.

Denne artikel er derfor ikke en prognose for sne. Den er skrevet midt i november 2026 og giver et overblik over, hvad vi ved, hvad meteorologerne er uenige om, og hvad det betyder for dig, når ansvaret ligger på din ejendom.

En boksekamp mellem El Niño og en svækket polarhvirvel

TV 2 Vejr kalder de kommende uger en »boksekamp« mellem to kræfter. I det ene hjørne står en super El Niño, et usædvanligt varmt vandlag i Stillehavet, der kan skubbe vejret rundt mange steder på kloden. Ifølge TV 2 Vejr er sandsynligheden for en historisk El Niño på 2,5 grader over normalen i tre måneder i træk cirka 60 procent.

I det andet hjørne står polarhvirvlen, en krans af kraftig vind højt over Arktis, der normalt holder den iskolde luft på plads i nord. Meteorologer har konstateret, at hvirvlen er blevet kraftigt svækket efter en pludselig opvarmning i stratosfæren. Når den er svag, kan kulden få lettere ved at slippe sydpå.

Udfaldet kan afgøre, om det bliver en hvid jul eller en mild vinter. Hvem der vinder, er der ikke enighed om.

Meteorologerne er uenige

TV 2 Vejr skrev i august, at Nordeuropa og Danmark stort set er uden påvirkning af El Niño, så vinteren fortsat kan blive kold. Det modsiger den private vejrside vejrdk.com, som i foråret vurderede, at en super El Niño sandsynligvis giver et mere dynamisk og mildt vinterklima i Danmark.

TV Midtvest skriver, at meteorologer anser både en varm vinter og en hvid jul for sandsynlige. Den mindre kendte vejrside meandmet.dk vurderede i september, at en stabil, isnende kold og snerig vinter er det mindst sandsynlige af tre scenarier. Den advarede samtidig mod at trække en direkte linje fra El Niño til vejret i Europa.

Vurderingerne peger altså i hver sin retning. Det ærlige svar er, at vinteren 2026/27 kan gå begge veje.

Hvad en svækket polarhvirvel kan nå at betyde

Effekten af en svækket polarhvirvel tager typisk nogle uger om at nå jordoverfladen. Midt i november handler det derfor mindre om de næste dage og mere om december og resten af vinteren. TV 2 Vejrs konklusion den 14. november er, at det stadig er usikkert, om december bliver rigtig kold, men at en hvid jul er langt fra usandsynlig.

Sidste vinter viste, at en mild december ikke afgør, hvad januar bringer

Støvet sneskovl i et skur med åben dør ud mod en have, hvor sneen lægger sig

Det mest solide holdepunkt er ikke en prognose, men sidste vinters facit. Danmark havde 30,9 snedækkedøgn i vinteren 2025/26 mod en klimanormal for 1991-2020 på 18,6. DMI tæller et snedækkedøgn, når mindst halvdelen af jorden er dækket af mindst 0,5 cm sne klokken 8 om morgenen.

Det gjorde vinteren til den mest snerige i 13 år. Til sammenligning havde vinteren 2013 50,7 snedækkedøgn, og rekorden er stadig vinteren 2010 med 70.

December var ekstraordinært varm, den tredjevarmeste siden 1874. Så kom januar, den koldeste i 16 år, og et højtryk lå nærmest stille over det nordøstlige Europa og sendte en konstant strøm af kold luft mod Danmark. Der var ikke hvid jul i 2025, men sneen kom alligevel og lå i otte uger.

Vinteren var snerig, men samlet set meget tør: Der faldt 114,8 mm nedbør mod en klimanormal på 186,6 mm, altså 38 procent under normalen. Gennemsnitstemperaturen for vinteren var 1,5 grader, 0,5 grader under normalen.

Sneen faldt ikke ens over hele landet

Landsgennemsnittet skjuler store forskelle. På Sjælland og øerne var der mange steder over 40 snedøgn, mellem Hobro og Aalborg blev der registreret op til 48 døgn med sne, og i Vestjylland var der omkring 20 døgn ved Skjern.

Forestil dig en ejendomsadministrator med adresser både på Sjælland og ved Skjern. Sidste vinter kunne hun have oplevet cirka dobbelt så mange snedøgn på den ene side af landet som på den anden. Det er svært at planlægge efter et gennemsnit, når det er din egen trappe, der er glat.

Betyder færre frostdøgn færre glatte morgener?

Tynd, blank is over en frossen vandpyt på et gråt fortov uden sne

På lang sigt går udviklingen mod mildere vintre. Ifølge DMI’s rapport Klimastatus 2026, udgivet den 28. oktober, var der i gennemsnit mere end 100 frostdøgn om året i 1874-1903 og under 70 om året i 1997-2026. Vinteren 2025/26 havde kun 52, selvom den var den koldeste i 13 år. Klimatolog Mikael Scharling fra DMI formulerer det sådan: »Sammenholder vi denne vinter med tidligere klimanormaler, var vinteren 2025-26 faktisk varm.«

DMI’s Klimaatlas peger på, at fremtidens vinter bliver mindre præget af sne og frost og mere af regn. Det lyder som en lettelse for den, der har ansvaret for fortovet. Men glatførebekæmpelsen bliver ikke nødvendigvis lettere.

DMI skriver, at kombinationen af vand og temperaturer omkring nul er vigtig for vinterberedskabet, fordi skift mellem frost og tø slider på vejene. Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien, siger, at »antallet af gange, temperaturen passerer frysepunktet, er langt vigtigere for vejenes tilstand«.

Resten er vores egen vurdering og ikke en DMI-konklusion: Færre frostdøgn betyder ikke nødvendigvis færre glatte morgener. Tø om dagen og frost om natten kan give is på trapper og fortove, også uden at der falder sne. Det passer med DMI’s pointe om nulgrænsen.

Hvad kræver loven af dig som grundejer, uanset hvor meget det sner?

Her skifter vi fra vejret til dig. Efter § 62 i Lov om offentlige veje har kommunen pligt til snerydning på kommuneveje og offentlige stier. Efter § 64 kan kommunen i byer og bymæssige områder bestemme, at grundejere skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen.

Pligten afhænger altså af kommunens regulativ og din ejendoms placering, ikke af om vinteren ender med 20 eller 40 snedøgn. Du kan læse mere om grundejerens pligt og om, hvem der hæfter, i vores gennemgang af reglerne for snerydning.

Reglerne er lokale

Kommunerne formulerer pligten forskelligt. Fem eksempler viser spændvidden:

Slå derfor altid op i regulativet for din egen kommune, før du fastlægger en rutine.

Det glemmer mange

Snevold efter kommunens plov spærrer indkørslen til et gult murstenshus på en villavej

Fortovet er det, man tænker på. Det er detaljerne, der glemmes.

Trapper er en af dem. Ifølge Frederikshavn Kommunes regulativ har grundejeren pligt til at rydde trapper fra fortov til ejendom og bekæmpe glat føre på dem. Private fællesveje er en anden: Her skal grundejeren eller grundejerforeningen rydde kørebanen, ikke kun fortovet.

Så er der ploven. Sig, at du har ryddet ved syvtiden, og at kommunens plov klokken ni kører forbi og efterlader en snevold foran indkørslen. Fredensborg Kommune understreger, at kommunen ikke har pligt til at rydde op efter sneplovene. Det er grundejeren, der skal rydde fortov og indkørsel, selvom man allerede har ryddet, før ploven kom.

Randers Kommune skriver, at kommunen kan udføre arbejdet på grundejerens regning med en dags varsel, hvis grundejeren ikke selv rydder eller salter. Og hvis nogen falder på et fortov eller en privat fællesvej, der ikke er ryddet eller saltet tilstrækkeligt, kan ejeren af den tilgrænsende ejendom ifølge samme kommune drages til ansvar.

Hvor langt rækker pligten, og hvornår skal den være opfyldt?

I en afgørelse fra 2021 har Vejdirektoratet sat tre grænser. Pligten gælder kun fortov og sti i ubrudt forlængelse af en lovlig adgang til ejendommen. Den omfatter højst 10 meter i bredden. Og den gælder kun i by eller bymæssigt område. Hvis der ikke er en adgang fra ejendommen til fortovet, er grundejeren undtaget.

Tidsfristen er mindre skarp. Regulativerne siger gennemgående »snarest muligt efter snefald«, og konkrete frister kan variere fra kommune til kommune. Der findes ikke ét landsdækkende klokkeslæt. Vores løfte om, at din ejendom er ryddet til klokken 07:00 eller hurtigst muligt efter snefald, er et løfte fra os og ikke et lovkrav.

Sådan er du klar, før den første sne falder

Du kan ikke vælge vejret, men du kan vælge, hvem der holder øje med det. Det er tanken bag vores beredskab.

Hos Vinterservice sker udkaldet automatisk. Vi holder øje med vejret, så du ikke skal, og vi baserer udkaldet på DMI-data, Vejdirektoratets meldinger og egne analyser. Vi har døgnberedskab 24/7 hele vinteren, og målet er, at din ejendom er ryddet til klokken 07:00 eller hurtigst muligt efter snefald.

Du kan følge arbejdet. Af hver opgave tager vi før- og efterbilleder, og med GPS-sporing i vores digitale platform WinterManager kan du se, hvornår vi har været der. Det er dokumentation sort på hvidt, også til forsikringssager, og den kan vise, hvad der er gjort og hvornår, hvis nogen en dag spørger til ansvaret. Vi har den lovpligtige ansvarsforsikring hos Lokal Forsikring.

Vi tager os af både snerydning og saltning af fortove, stier, indkørsler og parkering. Vores salt er effektivt mod is og skånsomt over for natur, kæledyr og miljø.

Du kan vælge en sæsonaftale til fast pris for hele vinteren eller betaling pr. udkald. Se priser og vinteraftaler, og find den model, der passer til din ejendom eller boligforening.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tæller som hvid jul?

Meteorologisk regnes det normalt som hvid jul, når mere end 90 procent af landet er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Tærsklen er høj. Sne i din egen indkørsel er ikke nok, og i 2025 var der ikke hvid jul.

Hvad er forskellen på en sæsonaftale og betaling pr. udkald?

Med en sæsonaftale betaler du en fast pris for hele vinteren, uanset hvor mange gange vi rykker ud. Med betaling pr. udkald betaler du for de gange, vi faktisk kommer. Sidste vinters 30,9 snedækkedøgn mod 18,6 i en normal vinter viser, hvor meget behovet kan svinge fra år til år. Hvis du vil kende regningen på forhånd, er sæsonaftalen det mest overskuelige valg.

Må jeg bruge grus eller sand i stedet for salt?

Det afhænger af din kommune. Rudersdal Kommune anbefaler grus, sand eller lignende skridsikkert materiale til private fortove, og regulativerne varierer. Hos Vinterservice bruger vi salt, som er effektivt mod is og skånsomt over for natur, kæledyr og miljø.

Hvor rykker Vinterservice ud?

Vi passer mere end 800 adresser i over 35 områder og byer. Vores teams dækker Storkøbenhavn og Sjælland samt Aarhus, Aalborg og Odense.

Tag fat, mens der stadig er tid

Vi ved, at vinteren 2026/27 kan blive både hvid og mild. Vi ved også, at sidste vinter kom med sne efter en af de varmeste decembermåneder, der er målt, og at pligten til at rydde og salte ligger hos dig, uanset hvad meteorologerne ender med at få ret i.

Som ny kunde har du 100 % tilfredshedsgaranti og kun 1 måneds opsigelse. Det gør det nemt at prøve, om vores beredskab giver dig ro i maven.

Ring på +45 70 20 90 79, skriv til info@vinterservice.dk, eller få en pris nu.

Vinterservice (Winterservice Danmark ApS) · Fuglebækvej 3D, 2770 Kastrup · CVR 43769855

Denne artikel indeholder

Relaterede indlæg

Torsdag 19. november: rimglatte veje på Sjælland i nat ifølge DMI. Temperaturen går ned mellem 3 graders frost og 4 graders varme.

Onsdag 18. november: vejret på Sjælland byder på regn og let til frisk vind. DMI varsler kun glatføre i Jylland natten til torsdag.

Hvor meget sne giver 1 mm nedbør? Cirka 1 cm, men spændet er 0,5-2 cm. Se tabellen, og find ud af, hvad det betyder for dit fortov.

Home / Diverse / Sne i 2026: Hvad vi ved om vinteren, og hvad vi ikke ved

BLOG

Sne i 2026: Hvad vi ved om vinteren, og hvad vi ikke ved

Denne artikel indeholder

Relaterede indlæg

Torsdag 19. november: rimglatte veje på Sjælland i nat ifølge DMI. Temperaturen går ned mellem 3 graders frost og 4 graders varme.

Onsdag 18. november: vejret på Sjælland byder på regn og let til frisk vind. DMI varsler kun glatføre i Jylland natten til torsdag.

Hvor meget sne giver 1 mm nedbør? Cirka 1 cm, men spændet er 0,5-2 cm. Se tabellen, og find ud af, hvad det betyder for dit fortov.

Klar til en snak ?