Isslag ligner almindelig regn, men forvandler fortov, trapper og indkørsler til en skøjtebane på kort tid. Her er forklaringen, de fem trin, du som grundejer bør følge, og de fejl, der oftest koster dyrt.
Klokken er 05.45. Det regner let, termometeret står omkring nul, og fortovet foran din ejendom ser bare vådt ud. Naboen går ud med skraldeposen og griber fat i gelænderet. Ti minutter senere er det et isslag, og ingen kan stå på benene.
Sådan kan et isslag udvikle sig. Det er ikke dramatik for dramaets skyld, men en af de situationer, hvor ansvaret viser sig at være dit, mens du stadig sover.
Kort svar: Isslag er underafkølet regn, der fryser til is, så snart det rammer en overflade. Det kan ske ved plusgrader, og DMI kalder det et af de farligste vejrfænomener i Danmark. DMI varsler isslag op til 36 timer før, og som grundejer bør du bekæmpe glatføre, før regnen falder, fordi isen er næsten umulig at salte sig ud af, når den først ligger der.
I resten af artiklen får du forklaringen på fænomenet, fem trin, der gør dig klar, og en gennemgang af de typiske fejl.
Hvad er isslag, og hvorfor ligner det ikke almindelig glat vej?

DMI definerer isslag som underafkølet nedbør i form af regn eller finregn, der hurtigt fryser til is ved sammenstød med faste genstande. Underafkølet regn er altså vand, der stadig er flydende, selv om det er koldere end 0 °C. Det venter bare på noget at fryse på.
Opskriften er enkel. Højt oppe er der frost, og nedbøren falder som sne. På vejen ned smelter den til regn i et varmere luftlag. Så rammer den et koldt lag helt nede ved jorden. Isslag kommer typisk i forbindelse med en varmfront, når det har været koldt i længere tid, og kulden afløses af mildere luft.
Det gør isslag svært at regne ud med almindelig vintervane. Det kan optræde, selv når temperaturen ligger noget over frysepunktet, og det er ikke altid synligt. Isen fra isslag er desuden mere gennemsigtig og klar end andre former for is, så den er svær at få øje på, især i mørke. Du kan ikke nøjes med at spørge, om det er frostvejr.
Ordet staves ofte “islag”, men det er noget andet: Islag er almindelig regn, der fryser til is på vejbanen. Sort is og rimfrost er igen en helt anden sag, som du kan læse om i en kommende artikel her på siden.
Heldigvis er isslag ikke hverdag. Danmark har 121 dage med nedbør om året, men kun et par gange om året er forholdene rigtige til isslag. Fænomenet kan optræde fra sidst på efteråret til først på foråret, men ikke hvert år.
Hvorfor er isslag farligere end sne?

Sne kan du se. Du kan skovle den, feje den og gå udenom den. Isslag er stik modsat: Det lægger sig som en klar hinde over alt, hvad regnen rammer, og i mørke ligner det en våd overflade.
FDM beskriver isslag på asfalt som skjult og siger, at det kan dreje sig om små felter eller hele vejbaner, hvor friktionen er stort set lig nul. Det er en vurdering og ikke et målt tal, men billedet er klart: Der er ikke noget at gribe fat i. DMI skriver det sådan: „Isslag er et af de farligste vejrfænomener, vi har.“
Det er ikke teori. Fredag den 20. januar 2006 ramte et langvarigt isslag Nordjylland og Sjælland. Det begyndte tidligt om morgenen og varede til langt ud på aftenen i Københavnsområdet. Der styrtede store klumper is ned fra Storebæltsbroens kabler, så broen måtte lukkes. Veje, fortove, cykelstier, huse og biler blev pakket ind i is, og der var talrige uheld.
I slutningen af 2021 meldte Region Sjælland om 175 personer på skadestuerne efter fald. Politiet på Sydsjælland kaldte det „Sjællands største skøjtebane“. I Region Syddanmark kom der cirka 70 opkald om faldulykker siden morgenstunden, og på OUH blev der indkaldt ekstra mandskab.
Tal for fald på glatte fortove generelt peger i samme retning, men de gælder is og sne og ikke isslag specifikt. I januar 2026 blev 214 personer behandlet på skadestuerne i Odense og Svendborg efter fald på glatte fortove, og 42 procent af skaderne var alvorlige, altså knoglebrud eller hjernerystelser. Ifølge Røde Kors udgør glatte fortove omkring halvdelen af alle ulykker i glat føre, og det er især ældre, der får alvorlige skader.
Trin 1: Følg varslet, før regnen falder

Du har sikkert hørt, at isslag kommer uden varsel. Det passer ikke. DMI udsender forvarsler fra op til fem døgn før og varsler op til 36 timer før hændelsen. Problemet er snarere, at isslag både kan opstå meget lokalt og meget pludseligt, som Vejdirektoratet formulerer det. Det er varslet, men svært at nå at reagere på, hvis du først begynder at tænke over det, når regnen falder.
Et varsel kan have et kort og præcist tidsvindue. DMI har for eksempel udsendt et kategori 1-varsel om isslag for Aarhus og omegn en mandag fra klokken 15 til 23. Otte timer er ikke meget. Slet ikke, hvis ingen på ejendommen har set varslet, og du først skal have nogen på arbejde.
Du kan altid se de aktuelle varsler om farligt vejr på DMI’s varselsside. Det er stedet at kigge, når du undrer dig over, om isslag er på vej i dag. DMI inddeler varslerne i tre kategorier efter nedbørsmængde, og kategori 2 vises som orange. Du finder forklaringen i afsnittet med ofte stillede spørgsmål nedenfor.
Så det må være aftalt, hvem der kigger efter varslet, og hvem der handler på det.
Trin 2: Afgør, hvem der rykker ud, også om natten
Her bliver det alvor. I byer og bymæssige områder har grundejere pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen. Det samme gælder trapper til ejendommen. Reglerne står i lov om offentlige veje, §§ 62-67. Du kan læse mere om, hvad loven kræver, og hvem der hæfter, i vores gennemgang af reglerne for snerydning.
Pligten er knyttet til et tidsrum. Domstolspraksis viser, at en privat grundejer som udgangspunkt skal bekæmpe glatføre fra klokken 7 (søndage klokken 8) til klokken 22. Færdes mange mennesker uden for tidsrammen, bør ejeren sikre glatførebekæmpelse. Nogle kommunale regulativer, for eksempel Guldborgsunds, skriver desuden, at pligten principielt gælder hele døgnet, når det handler om glatføre.
Det er afgørende, fordi isslag ofte falder om natten. Hvis regnen falder klokken fire, og isen ligger der klokken syv, har du ikke meget tid til at nå det.
Ansvaret forsvinder heller ikke, fordi du er bortrejst. Grundejeren har som udgangspunkt pligt til at sikre, at glatførebekæmpelsen udføres af andre. Går det galt, kan den skadelidte rejse erstatningskrav mod grundejeren. Forsømmelse kan desuden straffes med bøde, og kommunen kan lade arbejdet udføre for grundejerens regning.
Spørg dig selv, hvem der konkret rykker ud, hvis varslet kommer en torsdag aften, og hvem der ved det.
Trin 3: Salt, før isen når at bide sig fast
Vejdirektoratet har advaret om, at isslag er „næsten umuligt at salte sig ud af“. Det er den vigtigste sætning i denne artikel, for den ændrer rækkefølgen. Du kan ikke vente på isen og så salte den væk. Du skal gøre klar, før regnen kommer.
Bolius anbefaler, at du spreder CMA, saltlage og/eller grus på gangarealerne ved varsel om isslag. Generelt virker salt bedst, inden sneen eller isen har bidt sig fast. Saltet sænker frysepunktet, så der skal mere til, før vandet bliver til is. Når isen først har bidt sig fast, kommer saltet for sent.
Husk forskellen på salt og grus. Grus smelter ikke isen, men virker som et skridsikkert lag oven på den. Det kan være en nødløsning, men det er ikke det samme som at forhindre isen i at lægge sig. Til saltlage angiver Bolius en dosering på 5-10 gram salt pr. kvadratmeter.
Du kan læse mere om, hvordan saltning og glatførebekæmpelse af fortove, stier, indkørsler og parkering foregår i praksis.
Trin 4: Gentag behandlingen, mens isslaget står på
Et isslag kan vare i timer. Fortovet, der var behandlet klokken fem, er ikke nødvendigvis sikkert klokken otte. Bolius anbefaler at holde øje med, om isen smelter, og om nødvendigt give 2-3 omgange mere.
Prioritér de steder, hvor folk falder: trapper, indgange, skråninger og de korte stykker foran døren, hvor der går flest mennesker. Det er også dér, forsikringsselskaber og advokater senere vil spørge til, om du gjorde, hvad der kunne forventes. En ældre beboer, der skal ud til lægen, kommer ikke udenom din indgang.
Hold øje med vejrmeldingen, mens det står på. Når regnen holder op, og temperaturen stiger, er faren ikke nødvendigvis forbi. Isen skal først væk.
Trin 5: Dokumentér, at du har gjort det
Det lyder som bureaukrati, men det er det, der afgør sagen, hvis nogen falder. Forholdene på stedet skal kunne dokumenteres med vidner og/eller foto, og DMI’s oplysninger om vejret kan inddrages. Har du ikke billeder med tidspunkt, står dit ord alene mod en skadelidts.
Tag derfor billeder før og efter hver behandling. Notér klokkeslæt og hvem der udførte arbejdet. I WinterManager, vores digitale platform, samler vi GPS-sporing og fotodokumentation af hver opgave, så du har før- og efterbilleder sort på hvidt, også til forsikringssager.
Forsikringen er kun den ene halvdel. Vi har den lovpligtige ansvarsforsikring hos Lokal Forsikring, men en forsikring hjælper bedst, når du kan vise, hvad der faktisk er sket.
Hvad gør du som fodgænger og bilist, hvis isslaget rammer dig?
Rådene er enkle. DMI skriver, at man bør blive inde, så vidt det kan lade sig gøre, og Bolius siger det samme til fodgængere: Bliv indendørs, til isslaget er drevet over. Skal du ud, så tag skridsikkert fodtøj på. Alka har påpeget, at mange falder, fordi der ikke er gruset og saltet, og fordi de ikke har skridsikkert fodtøj.
Bilister bør ifølge Falck helst undlade at køre ved isslag. Bliver du overrasket undervejs, så hold ind til siden og vent, til det er overstået. Er du nødt til at køre, anbefaler FDM to-tre sekunders afstand til bilen foran i vinterføre, og Vejdirektoratet råder bilister til at sænke farten.
De typiske fejl, når isslaget kommer
Du venter, til isen ligger der, og salter bagefter. Det er den klassiske fejl. Isslag er næsten umuligt at salte sig ud af, så saltningen skal ske ved varsel.
Du tror, at plusgrader betyder, at det er sikkert. Isslag kan optræde, selv når temperaturen er over frysepunktet. Det afgørende er, at der er koldt ved jorden, og at regnen er underafkølet.
Du tror, at ryddet betyder sikkert. En husejer på Fyn blev filmet, mens han faldt, fordi der lå lidt is under et tyndt lag nyfalden sne. Det var is og sne og ikke isslag, men læren er den samme: Det, du ikke kan se, kan være det farligste.
Du tror, at ansvaret ligger hos andre. Er du bortrejst, skal du sikre, at andre udfører arbejdet. Har du en lejer, er det som udgangspunkt udlejer, der har pligten, medmindre lejekontrakten overfører den.
Du har ingen dokumentation. Uden tidsstemplede billeder kan du ikke bevise, hvad du gjorde, og hvornår.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder kategori 1, 2 og 3 i DMI’s varsel om isslag?
Kategorierne afhænger af mængden af underafkølet nedbør. Kategori 1 er 0,5-1 mm pr. 3 timer eller 1-5 mm pr. 12 timer. Kategori 2 er 1-2 mm pr. 3 timer eller 5-10 mm pr. 12 timer. Kategori 3 er 2-5 mm pr. 3 timer eller over 10 mm pr. 12 timer. Kategori 2 vises som orange. En blå risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.
Kan jeg få besked om isslag på sms?
Ja, hos DMI kan du abonnere på varsler via sms.
Er det udlejer eller lejer, der skal salte ved isslag?
Som udgangspunkt er det udlejer, der har pligten, men lejekontrakten kan overføre den til lejeren. Læs din kontrakt, og afklar det, før vejret vender.
Hvad gør jeg, hvis nogen falder på min ejendom under isslag?
Tag billeder af forholdene med det samme, og notér, hvem der var vidner. Den, der er faldet, bør kontakte husejeren for at få sagen anmeldt til husejerens ansvarsforsikring. Her gør dokumentation af, hvad du har gjort, en reel forskel.
Hvornår giver det mening at få professionel hjælp?
Det giver mening, når ejendommen har mange adgangsveje, når ingen kan stå klar om natten, eller når bestyrelsen skal kunne dokumentere indsatsen over for beboere og forsikring. Et isslagsvarsel kommer sjældent, når det passer, og det kræver, at nogen holder øje, og at nogen rykker ud.
Hos Vinterservice holder vi øje med vejret, så du ikke skal. Vores automatiske udkald bygger på DMI-data, Vejdirektoratets meldinger og egne analyser, og vi har døgnberedskab 24/7 hele vinteren. Målet er, at dine arealer er ryddet til klokken 7, eller hurtigst muligt efter snefald. Hver opgave dokumenteres med før- og efterbilleder og GPS. Vi arbejder for mere end 800 adresser i over 35 områder og byer, og du kan læse mere om snerydning for ejendomme, boligforeninger og virksomheder.
Du vælger mellem en sæsonaftale til fast pris for hele vinteren og betaling pr. udkald. Se priser og vinteraftaler. Nye kunder har 100 % tilfredshedsgaranti og kun 1 måneds opsigelse.
Ring på +45 70 20 90 79, skriv til info@vinterservice.dk, eller brug kontaktsiden på vinterservice.dk. Så ved du, hvem der rykker ud, næste gang DMI melder isslag.




